Er du styret af dine tanker? STOP!

Hvor meget af din tankekraft bruger du til, at tænke på, hvad der er sket i fortiden? Hvor mange af dine tanker befinder sig i fremtiden? Det er ikke blot dine tanker, der befinder sig i fortiden eller fremtiden, men din opmærksomhed og din bevidsthed, og det er synd. For det betyder, du ikke bruger meget tid på at være i nuet. Der hvor tingene sker!

Tankens kraft

Alle har oplevelser med sig fra fortiden, nogen oplevelser fylder mere end andre. Men det er ikke oplevelser, der behøver at følge og begrænse dig resten af livet. Det samme gælder, hvis du lever i fremtiden og har tanker som ”hvad nu hvis…”, ”jeg kan først gør dit eller dat, når dit eller dat er sket”. Du kender nok begrebet ”tankes kraft”. Er du bevidst om, hvor stærk tankes kraft er og at du selv er herre over dine tanker? Det gælder både de gode og de negative tanker.

Sæt dig fri

At slippe gamle mønstre og vaner – og at ændre sine vaner kræver fuld bevidsthed. Men det kræver også at du tør. For at gøre som man altid har gjort (på godt og på ondt) er der en vis tryghed i, ligesom nyt er skræmmende. Kender vi ikke alle sammen det, at holde fast i noget, vi godt kan se ikke gør os godt? Men når man gør noget nyt fx beslutter sig for, at blive bevidst om, at tænke positivt om sig selv mindst 1 gang om dagen, så sker der også noget nyt.

Lyt til dine følelser

Nuet er det der sker lige her og nu – det er ikke det der skete eller måske vil ske. I nuet er alting, som regel godt – måske ikke fantastisk, men godt! Med træning og din bevidsthed, kan du ændre dine tanker. Prøv fx hver dag, et par gange, at stoppe op og vær til stedet i nuet. Jo mere du bliver bevidst om nuet jo mere kan du også slippe fortiden og fremtiden. Du styrer tankerne i stedet for, at de styrer dig. Når du er tilstedet i nuet bliver det også nemmere for dig at mærke hvad (og høre), hvad dit hjerte og dine følelser siger. Dine tanker er ikke dig, men det er dine følelser, så lyt!

3 tips til at blive ven med dine tanker:

1. Aftal med dig selv, at du vil stoppe op 3 gange om dagen og mærke efter, hvordan du har det ”lige nu” 2. Meditation – find fx en guidet meditation på Youtube 3. Bliv bevidst om dine negative tanker (en af gangen) – så du skifte dem ud med gode tanker.

Leave a Reply