Din økonomi er et spejl

Jeg har den seneste måneds tid tumlet med nogle ting, som jeg ikke har kunne sætte ord på eller har kunne se, hvad har handlet om. Samtidigt er der sket noget med min økonomi i negativ retning, selvom jeg har tjent pæne penge. Så der må være sneget sig et overforbrug ind, som jeg ikke har haft styr på. Og overforbrug er jo ofte et tegn på en mangel i os, som vi prøver at dække over. Det er det også for mig – og i dag gik det op for mig, hvad det handlede om. Jeg har gennem nogen tid følt det utrygt i relation til en person i min dagligdag, en utryghed som jeg har taget til mig som om, det var mig, der ikke var god nok. Et gammelt mønster af, at lad mig styre af noget ydre. Min krop af sent venlige og tydelige signaler, men jeg har haft svært ved at håndtere det og derfor, har jeg gjort det lidt godt for mig selv med div. indkøb…med det resultat at skabe endnu mere utryghed for mig selv.

Min tryghed er mit ansvar

For når jeg spørg mig selv, hvad der giver mig tryghed så er det at have en sund økonomi og et plus på kontoen. På samme måde i relation til personen…så må jeg sørger for at fylde mig selv med så meget kærlighed og med omstændigheder, at jeg skaber tryghed for mig selv. Når jeg skaber de bedste betingelser for mig selv både følelsesmæssigt og økonomisk, så har jeg det godt og har det bedste fundament for at skabe (og tjene flere penge). Jeg har i perioder af mit liv haft et stramt budget – men havde det godt, når jeg vidste hvad jeg havde (eller ikke havde), når jeg havde overblikket. Når min økonomi stikker af for mig, er det fordi jeg ikke ser den i øjnene og plejer den – ligesom mig selv. Når jeg er i ubalance er det fordi jeg ikke lytter til mig selv og skaber de bedste betingelser for mig selv. For min økonomi er mit ansvar, lige meget, hvor meget jeg skælder ud på dem der sender mig store eller uventede regninger… På samme måde er jeg ansvarlig for, at drage omsorg for mine mangler og følelser, i stedet for at drage andre til ansvar for dem. Når jeg har en god relation til mig selv, har jeg ikke brug for at overforbruge.

“Det går nok”

Økonomi kan være en fjende for mange. Det er let, at sige ”det går nok”…og det gør det nok også. Men du kan også vælge tage ansvar for det. Nok siger vi, at penge ikke betyder noget – men det gør det jo. Du kender måske den følelse man kan få i maven, når du har brugt for mange? Og du kender også til den ro og frihed man får, når der er gode penge på kontoen. For mig er økonomi et spejl på, hvordan jeg har det inden i og hvordan jeg render rundt og har det med mig selv. Og det har jeg tænkt mig, at tage alvorligt.

Leave a Reply